Anmeld skade

Har du haft brug for dyrlægen og ønsker at anmelde en skade eller sygdom, eller ønsker du afklaring af om du har dækning for den behandling dit kæledyr har fået eller er i gang med, så er der to måder du kan anmelde skaden på.

Online anmeldelse

Enten kan du logge på "Mine sider" på www.etuforsikring.dk. Du skal bruge dit nem-id til at logge ind med. 

 

Anmeldelse pr. mail

Du er også velkommen til at sende din faktura til os på mail. For det meste kan vi behandle skaden ud fra dette. Send din faktura og beskrivelse af skaden/sygdommen til os på [email protected]

Hvis du er i tvivl, er du altid meget velkommen til at ringe til os på telefon 74 72 86 00 eller brug ovenstående mail til din forespørgsel.

 

Direkte Refusion til din dyrlæge

Vi har mulighed for at tilbyde direkte skaderefusion til din dyrlæge, hvilket betyder  at du som kunde ikke skal lægge penge ud for skader, der er omfattet af din forsikring.

Vi behandler sagen og afregner det dækningsberettigede med din dyrlæge – hvorefter du selv skal afregne den eventuelle rest der måtte være, fx selvrisiko eller køb af ikke-dækningberettigede produkter, foder eller behandlinger med din dyrlæge.

 

Når din sag er færdigbehandlet

Du vil altid få svar retur på mail når din sag er færdigbehandlet. Hvis vi har yderligere spørgsmål til din sag, retter vi henvendelse til dig eller til din dyrlæge.

 

Ansvarsskader

Såfremt der er tale om en ansvarsskade forvoldt af din hund, kan du hente en skadeblanket her, udfylde den og returnere den til os på en af de to nævnte måder her ovenover.

 

Skader på hesteforsikringer tegnet gennem os ved First

Såfremt din skade vedrører en tegnet hesteforsikring hos First, så klik hér.

Eller kontakt dem på telefon 70 70 24 70 eller e-mail: [email protected]